Vores sande moder og fader

 

 

Jeg tror på, at Universet er vores ophav – vores sande “moder og fader” – hvor vores fysiske forældre, er de menneskelige relationer, vi har i hvert enkelt liv, og som er nødvendige for os, i vores hjælpeløshed, som børn.

Ikke alle forældre klarer det lige godt, og det kan sætte sig som traumer, som gør, at vi kan have svært ved at slippe vores rolle, som “barn” – selvom vi måske for længst er blevet voksne. Hvor vi vil udvikle os til at blive mere modne og bevidste mennesker, når vi erkender, hvor vi i virkeligheden stammer fra og lukker den kærlighed ind i os, med al sit væsen.

“Kærlighed” er blot et ord, for den allestedsnærværende energi, hvor vi altid kan finde trøst, håb, omsorg, nærvær og følelse af tilhørssted, når vi har brug for det. Og når vi vælger at overgive os til denne højere energi i os, vil den lavere vibration af frygt, kunne blive opløst og helbredt.

Nogle gange, skal vi gøre det igen og igen, alt efter hvor dybt traumet sidder i os, og måske er der nogle svar og inspiration til os om, hvor vi kan finde yderligere healing, for at kunne heale såret … Men hvis vi primært prøver at finde trøst, omsorg og nærvær i andre mennesker/grupper/stimulanser mv. så vil vi aldrig opdage, hvem vi er.

Børn lærer desværre også, at finde deres behov for nærvær og omsorg på uhensigtsmæssige måder, f.eks. med en skærm, sukker, usunde relationer og ved at please andre eller få negativ opmærksomhed – og de lærer det kun, fordi de ser, voksne gøre det.

Hvis vi overgiver os til, hvem vi også er – spirituelle væsener i en fysisk krop – så vil vi langt bedre kunne guide og vejlede børnene til at huske det samme.

Den letteste måde, at få kontakt til vores ophavssted, er igennem vores sjæl – og den letteste måde til vores sjæl, er igennem meditation. Vi kan lære os selv at meditere på dagligt plan, med blot et kvarters stilhed, hver dag – og vi kan give meditationens dybe gave til vores børn, ved at fortælle dem eventyrlige meditationer.

Mine børn er næsten vokset op med meditationer, og de begge er børn, med en naturlig viden om deres sjæl, kærlighed, healing og næstekærlighed … De ved, at de aldrig er alene, og de har et stærkt indre, som de kan give og være ud fra, med en stærk integritet og selvfølelse.

Når et menneske føler kærlighed i sig, vil det kunne dele ud af den i overflod – det er kun mennesker, der er i mangel af kærlighed inden i, der vælger at tage fra andre og fra vores planet, og som er bange for at give, uden at skulle have … Men det er en dysfunktionel måde, at leve på og vi kan alle lære vores børn, at tage andre valg, ved at de opdager, at de allerede ER kærlighed inden i.

– Cecilia

Se meditationerne, som jeg bruger til mine børn, her.