Vi har de evner, som vi skal bruge

Min søns spilleglæde, inspirerede mig på et tidspunkt til, at jeg nu ofte bruger ordene “Skill”, og “Level”, når jeg ønsker, at han forstår formålet med at dygtiggøre sig og lære nye ting i skolen og øve sig, selvom det kan føles svært.

På samme måde, som at vi har brug for at tilegne os værktøjer, for at kunne bevæge os videre fra det level, vi er på.

Vi får udfordringer, som er muligheder for at give os nye skills og evner, og når vi føler, at noget er uoverskueligt, så kan det være, at det er fordi, der er nogle ekstra værdifulde skills, som vi har brug for at tilegne os, før vi kan bevæge os videre til næste level.

Det kan også nogle gange se ud som om, at lige så snart vi er færdige med et level og tror, at nu kan vi lige lægge os lidt ned og trække vejret, ja så kommer der bare en ny udfordring, der kræver, at vi skal udvikle endnu flere skills.

Men hvis vi ser det, som at vi altid er på vores vej, og jo mindre vi sætter modstand og barrierer op, jo lettere bliver det, at tilegne os de nye evner, som booster os og kan inkasseres til vores værktøjskasse. Eller give os følelsen af en raketmotor eller et usynligt skjold, der virker ekstra powerfuldt, i intense perioder.

Jeg tror på, at hvis vi vælger, at se det mere som en leg, så vil det også begynde at føles, mere som en leg.

Vores børn kaster sig med glæde ud i at nå højere og højere levels, velvidende, at det ikke altid er let – og bliver det for let, så vil de hurtigt komme til at kede sig og finde et nyt spil, der vil udfordre dem mere …

Sådan er livet også. Vi ville hurtigt komme til at kede os, også selvom vi måske har en ide, om noget andet. Men det er jo sådan, at hver gang, at vi har opnået og lært noget, så begynder vi kort tid efter, at drømme om noget nyt, som vi kan opnå og vinde. Det er vores natur!

Vi vil ikke stille os til tåls med at være på level 5, for vi er drømmere, skabt med evnen til at drømme om, hvordan der så må være på level 6, og så må vi jo fortsætte videre frem.

Men drømmer vi om, at være længere fremme, end hvad vi er klar til, så kan vi også let blive slået ud af bekymringer om, at det er alt for svært, “jeg kan ikke, og jeg kommer aldrig til at lære det.”

Og vi kan forvandle os fra, at føle os stærke og glade, opmuntret af alt det sjove, der er i livet, til at være oldinge, der slæber os afsted. Vi fylder alt muligt på os selv, af misbrug, dårlig mad, arbejdspres, som bremser og holder os fast, og gør os blinde for at se, at livet lokker os videre frem, fordi det kender belønningen, lige rundt om det næste hjørne.

Livets udfordringer, er kun farlige og svære, hvis det er det, vi tror. De er også kun sjove, spændende og lærerige, hvis det er det, vi tror.

Valget er vores og heldigvis, så kan vi altid lære af, at se på vores børn.

De er ikke bange, når de sætter sig med et nyt spil, men glæder sig spændt – og kan faktisk blive helt afhængige af, at blive endnu dygtigere og sejere, til at klare udfordringerne.

Og ja, det virker meget positivt for min dreng, når jeg husker ham på alle de fede og brugbare skills, som han allerede har lært, i sin skolegang. Og det inspirerer ham til at åbne sig for, hvad der ellers er til ham af nye evner og værktøjer, der hele tiden vil pakke ham ordentligt på, til det liv, som er hans fantastiske rejse og eventyr.
– Cecilia