Vi er her for børnene

Jeg er kommet frem til at have blot et eneste perspektiv på, hvad vi voksne skal være for børn, og jeg fortæller det til børnene herhjemme, så de aldrig skal være i tvivl om, hvordan ansvaret er fordelt.

Jeg ser så ofte, at der er voksne, der ikke helt kan skelne imellem, om de nu er blevet voksne eller faktisk, på mange umodne måder, stadig opfører sig som børn, og som børnene må underordne sig – og jeg ved på egen krop, hvor stærk et barn, man så skal blive og være, når de voksne ikke vil være det. Men det har negative konsekvenser for barnets glæde og udvikling og barnet kan ikke trives, men må i stedet finde metoder til sin egen overlevelse.

Som jeg ser det, så er vi voksne her udelukkende for at passe på børnene – vi er her, for at skabe omgivelser til dem, som de kan vokse op i, der fremmer dem, vækster dem, elsker dem, plejer dem, passer på dem, aer dem og ser dem, som det de er – vores vigtigste arv til Jorden og de næste generationer.

Min bonusdatter sagde sødt til mig, at vi også var her, for at nyde livet. Ja, selvfølgelig – imens vi tager os af børnene og gør vores opgave og tager vores ansvar, så børnene ikke skal tage det. Vi skal også tage ansvaret for at elske og pleje os selv, men det er også i den henseende, at så kan vi bedre tage vare på vores børn og alle andre børn, som krydser vores vej.

Vi bliver nødt til at opfordre og hjælpe os selv og hinanden til, at ville tage den fulde voksenkappe på begge skuldre, så vores børn og nærmeste, ikke skal tage det ansvar, der er vores.

Vi har givetvis ikke lært det af vores egne forældre, der måske var mere optaget af sig selv og deres smerte, fremfor at sørge for, ikke at give den videre til os, men vi HAR muligheden for at kunne gøre noget andet, som de ikke kunne.

Jeg ønsker for børnene, at deres voksne vil finde modet til at vågne mere op og turde se både sig selv og børnene, som de uskyldige væsener, de er og at det ikke er deres lod, at bære på de voksnes smertefulde bagage.

Men arbejder med deres sårede ego, (Skyggen) og lærer, at sætte den bagage fra sig, for i stedet at kunne tage sit barn i sine arme og give det sin fulde kærlighed og nærvær.