Skyggen i forældreskabet

 

Alle mennesker, bærer en skygge med sig, som ikke er bestemt af det fysiske lys og mørke, men af vores eget indre, lys og mørke.

Den er med til at bestemme, hvordan vi er sammen, med vores barn. Og jo mere ubevidst, vi er omkring vores skygge, jo mere magt har den, og dit barn vil opfange den og blive præget af den.

Hvis vi f.eks. har en skygge, der fortæller os, at verdenen er et farligt sted, så vil vi også sende den energi til vores barn, også selvom vi måske prøver at lære det, at verdenen er et trygt sted. Har vi en skygge, der er meget frygtsom, får vi givetvis også et frygtsomt barn. Har vi en skygge, der er meget vred, vil barnet spejle meget vrede til os. Har vi en skygge, der er meget offer-agtig, vil vores barn spejle den side, til os.

Skyggen er den del af os, som vi ikke vil være ved og tage ejerskab over, fordi vi har skabt en historie om, at sådan er vi ikke.

Men sagen er, at vi er alt. Vi er både et offer, vred, frygtsom, grådig, egoistisk osv. Alt. Og jo mere, vi tager afstand til de dele, i os, jo mere, vil vores barn spejle det, igennem sin adfærd. Hvilket vi vil opleve, i tide og utide, som at vi bliver følelsesmæssigt ramt; bliver irriterede, vrede eller bekymrede. Eller gerne det hele …

Vi kan tro, at vi i hverdagen, hovedsageligt sender en energi af kærlighed til vores barn, men hvor det i virkeligheden kan være, den energi, som vores skygge, udsender. Og barnet vil derfor mere føle det som bekymring, vrede, irritation, kontrol, frygt, i stedet for den kærlighed, som vi ønsker, at give.

Alt er et spejl, også dit barns adfærd.

Har du et viljestærkt barn, men du selv har lært at skulle være lydig, så kan det føles ekstra svært, at være dit viljestærke barns forælder, fordi du vil blive ramt på den del i din skygge, hvor du har fortrængt din egen viljestyrke.

Har du et barn, der er viljesvagt, men du har lært, at skulle være stærk, agressiv og sej, er det din skygge, hvor du har gemt din egen viljesvage side væk, der trigger dig. Ikke barnet.

Forælderskab er komplekst, fordi et barn vil udfordre os, på alle de blind spots, hvor vi ikke kan se os selv. Men at være forælder, er også en vej til oplysning, bevidsthed og umådelig kærlighed.

Vi er skabt til at elske, og det er også den største årsag til, at vi får børn, fordi vi ønsker at elske.

Men nogle gange, kan det føles som om, at vi glemmer, hvad kærlighed er, og vores adfærd handler mere om, at slukke brande og styre adfærd. Men barnet ønsker altid, at gøre os opmærksomme på, hvor vi har gemt vores ressourcer og skatte, til netop at kunne elske så stort, som vores ønske handlede om til at starte med, da vi fik vores barn.

Vi skal lære at huske, hvor kærligheden bor.

Og det gør den også, inde i de mørkeste kamre og bag de lukkede døre, og den længes efter at blive sat fri og komme ud i lyset. Det ved både din sjæl og dit barns sjæl.

Derfor, har du også fået i dit liv, lige præcis, det barn, der rammer dig mest.

Giv det nu lov, til at vise dig vejen, til kærligheden.

Den ægte, ubetingede kærlighed, som kan komme ved, at du begynder at undersøge din skygge og finde dine skatte.

Så i stedet for, at det kan føles så tilfældigt og svært, at være forælder og være menneske, så kan det læres, at ses som en skattejagt. Og indse, at absolut ingenting er tilfældigt, men at det altid handler om, at livet viser os vejen, til kærligheden. Altid.