Sjælens dagsorden

I starten af denne måned, da rejste jeg til Spanien, for at rejse rundt med min eksmand og vores to børn, i de sidste tre uger af de to måneder, de i alt var afsted.

Og de tre uger endte med at blive forkortet til 13 dage, fordi det alligevel var lidt for svært at være sammen, et år efter at vi var blevet skilt. Så vi endte med at smile til hinanden og blev enige om, at vi gerne ville hjem.

Men det var en rigtig god tur, hvor vores relation kunne finde sig et andet grundlag. Nemlig nu som to forældre til et par fantastiske børn, som vi begge to elsker over alt i verdenen og har en fælles interesse i. Og energien imellem os ændrede sig til at blive mere klar, kærlig og enkel, hvilket var lige præcis, hvad jeg havde brug for, uden at have ønsket det på forhånd.

Det er ikke altid, at vi ved, hvad vi har brug for, selvom vi kan tro det. Men så viser der sig ofte noget andet, synes jeg. Eller også er der noget, der skal indses og ændre sig, før noget andet godt kan indfinde sig.

Vi kan længes efter at føle os elsket, men vores sjæl ønsker at elske. Så for at kunne nå hen til at føle sig elsket, må vi måske først lære, hvad det vil sige at elske en anden, også når det ikke er umiddelbart nemt. Men fordi det lige præcis er døren til at kunne føle og opleve kærlighed fra et andet menneske.

Og det er nemt nok at føle taknemmelighed, når livet lykkes og føles let og sjovt, men det er også muligt at være taknemmelig, selvom det modsatte er tilfældet.

Måske har vores sjæl en helt anden dagsorden, end den vi lige tror, vi helst vil have?

– Cecilia

12166917_10153230793402683_1187913154_n