Selvværdet vokser i den indre, kærlige have

Mit liv hænger fuldstændig sammen, i den smukkeste overenskomst. En sandhed jeg har kendt, fra jeg var 13 år gammel. Men jeg havde ikke forbindelse til min indre nøgle, så jeg også levede det, til min (og mine omgivelsers) fordel.

Jeg tror, at årsagen til at de fleste mennesker stadig kæmper for at lære og forstå, hvordan at leve i overensstemmelse mellem det indre og ydre, er at vores hjerne hele tiden kigger efter det svære, det problemfyldte, det, der skal løses.

Men der ikke noget, der skal løses. Og det er overhovedet ikke svært, kompliceret eller uoverskueligt. Muligheden er altid hos os.

Se i spejlet. Så ser du den. I de to smukke, strålende øjne, der kigger tilbage på dig.

Min hjerne kan godt lide at udtænke en masse sammenhænge, starte et sted, havne et andet sted og slutteligt, binde det hele sammen. Uanset om jeg tegner, skriver, laver mad, tænker eller what ever. Så er jeg glad og godt stimuleret!

Og når der et problem i mit liv, så søger min hjerne efter, at der er et eller andet, der skal løses i mit liv. Noget inde i mig, der bare liiige mangler, at komme på plads, for at jeg kan blive endnu mere fri og ændre mine omgivelser til at blive endnu bedre.

Men jeg har nu endelig forstået, at sådan er det ikke. Det er ikke så kompliceret. Visdommen er, altid at give mig selv kærlighed. At elske mig. Det starter altid her. Og det er ultimativ overgivelse og slip af universets kontrol.

Hvad gør du, hvis et barn kommer til dig og siger, det har brug for, at du elsker det? Din hjerne går sandsynligvis i svingninger, for at finde gode løsninger på, hvordan du kan give barnet kærlighed. Men lad være. Bare sæt dig ned, hold om det og elsk det. Og ikke i situationer, når det nu lige passer, eller føles nemt for dig. Men hele tiden.
Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig.

 

På spejlet i min entre – når jeg går, og når jeg kommer hjem.

20130708_115746Den kærlighed skal du give dig selv. Altid. Så får du dit liv til at blive, som du lige nu, slet ikke har fantasi til. Fordi vores ønsker altid afspejler vores selvværd, som med din kærlighed, bare vil vokse.

Min have er en vidunderlig lille oase. Den er økologisk, dyrket i samarbejde og respekt med alt levende, der bor i den. Ukrudtet bliver ikke fjernet med irritation og magt. Men med visdommen om, at nogle steder, må det vokse og give boplads for insekter.

Andre steder fjernes det, da det her vil skabe rod for de planter, der har deres plads der. Fordi alt har sin plads. Og jeg er kunstneren, som dirigerer, kreerer og skaber harmoni for mig og andre, der nyder at være i haven. Den er mit sted, hvor jeg er kreativ og opløser negativ energi. Den tvinger mig til at være tålmodig og giver mig ro og fred.

Jeg har ambitioner for min have, og ligesom den har udviklet sig så utroligt meget, siden vi overtog den for snart syv år siden, så ved jeg, at den bliver endnu smukkere, end jeg lige nu, har fantasi til. Min have er i direkte kontakt med min sjæl. Som Louise Hay skriver om sin egen have, så er den hendes kirke. Jeg forstår hende fuldstændig.

Har du ikke en have, så iagttag alligevel dit forhold til levende vækster i dit liv. Både dem du indtager, og dem du har i dine vindueskarme. Jeg har ikke et hjem, der egner sig til potteplanter, så jeg har ikke mange indendørs. Til gengæld nyder jeg så meget, at jeg hele sommeren kan tage et overflod af blomster ind i mit hjem, ude fra haven af, og de holder sig smukke så længe, helt uden giftige pesticider. Vokset op, tiljublet af fugle og insekter, som gør et fantastisk arbejde i haven, døgnet rundt, for at opretholde den perfekte økologiske overenskomst og balance.

Det grønne affald fra haven og køkkenet kommer på kompostbunken, hvor jeg frydes af taknemmelig over alle de små væsener, der omdanner det overskydne, det der ikke længere er spiseligt og ukrudtet, til den lækreste kompost, en vigtig og nødvendig gave til haven, for at den kan leve optimalt videre. Der er brug for det hele, for at kunne opretholde en optimal økologisk balance. Det samme gælder for os mennesker.

Vi har også brug for alle vores egenskaber, for at kunne skabe vores optimale, frie og autentiske liv, i fuldkommen balance. Noget af det vigtigste, vi ønsker for os selv og for vores barn, er et stort og sundt selvværd. Et ord, som for mange også er omgivet af mystik og frustration, når vi ved, at vi ikke selv har meget af det, måske ej heller har vores barn. Hvad skal der til, for at have et godt selvværd, og hvordan bevarer og styrker vi det?

Jeg har haft et meget lavt selvværd, som i mange år, styrede mine handlinger og skabte mit liv. Men efter at jeg har helbredt mit selvværd til nu at være højt og sundt, og det bliver bedre og bedre, ved jeg hvordan, det fungerer, så vi kan helbrede vores eget og vores barns selvværd.

Svaret er, at vi er elsket og rummet med alle vores egenskaber. Hver gang vi skælder på os selv eller skammer vores barn ud for en egenskab, så falder selvværdet. Så det skal vi simpelthen stoppe med!

Et stort selvværd bunder i at elske sig selv, som man er. Uden at skulle omrokere og snøre sig ind, fordi omgivelserne eller du selv kræver det, før der gives kærlighed og anerkendelse.

Har dit barn et lavt selvværd, handler det meget sandsynligt om, at der bliver stillet for store krav til, at dit barn skal tilpasse sig og skjule dele af sig selv. Så læg mærke til, hvornår du stiller krav til dit barn om, at det skal være anderledes.

Måske må det ikke være “LARMENDE” og råbe højt, mens egenskaben “STILLE”, får ros. Barnet anerkendes, når det er “GAVMILD” mod andre, og bebrejdes, når det er er “NÆRIGT”. Der gives anerkendelse, når det er “HJÆLPSOMT” og “FLITTIGT”, men udskældes, når det er “EGOISTISK” og “DOVENT”.

Det handler ikke om, at vi ikke må korrigere og hjælpe vores barn til at indgå i et godt fællesskab, og lære det sociale og hensigtsmæssige handlinger. Det handler om den energi, der lægges i det. Kan du ikke snuppe det, bliver du vred og råber højt, eller taler du med dit barn, måske alvorligt, men fra dit hjerte?

Hvor du ikke kan rumme dit barn, kan du heller ikke rumme dig selv. Med kærlighed, accept og anerkendelse. Og det har hver gang konsekvens for selvværdet.

 

Hvad mon mørket gemmer?

moerket

Eva Matjeka, som har skrevet flere fine og filosofiske bøger til børn og voksne, har skrevet en billedskøn bog om mørket og lyset i barnet. Det er en rigtig dejlig bog, som giver tid til meget fordybelse sammen med sit barn og tale om, at vi både har mørket og lyset i os.

Som Eva siger: “Jeg tror, at vores udviklingsvej til lyset går gennem at kende og erkende mørket i os selv og i universet. Jeg mener generelt, at det er vigtigt for alle mennesker – børn som voksne – at rumme sine skyggesider og ikke være bange for mørket. Derfor skrev jeg bogen. Du finder og kan købe bogen HER .

Bogen er skrevet på vers, sammen med vidunderlige, farverige illustrationer. Noget som mine sensitive og kunstneriske børn synes godt om, da det giver musik og liv til ordene. Og den lille digterspire i min datter, som til tider viser sig i hendes dagbog, bliver spejlet og inspireret.

Vi er ikke kun det ene eller det andet, vi er det hele. Når vi lyser på skyggen med kærlighed, føler vi os elskede og lever fra vores sande essens.

Du kan aldrig fjerne noget fra din eller dit barns personlighed. Vælger du alligevel at bruge energi på det, vil skyggen vokse og selvværdet falde. Jeg tænker, at de som har en have, men forholder sig til den med magt, udryddelse og pesticider, også har et tilsvarende forhold til sig selv og sine mørke egenskaber. Men jo mere accept der er af ukrudtet, jo mindre vil det fylde, og blomsterne vil overtage. Fordi det vi giver energi, vil vokse. Indre som ydre.

Rigtig god sommer og ferie til dig og din familie! Måske jeg skriver igen, måske jeg holder ferie, men bruger tid på min bog. Det ved jeg ikke. Og jeg kan sagtens rumme min ubestemmelige og flyvske side med omsorg og kærlighed.

For din og dit barns bevidsthed.

Kærligst Cecilia