Sådan er Kærlighed!

Jeg har en ret vidunderlig kæreste, og vi elsker hinanden så højt. Han ser ud, ligesom jeg ønskede mig, at min drømmefyr skulle gøre, da jeg som 13-årig beskrev ham for min veninde – nøddebrunt hår, lækker hud og store mørkeblå øjne.

Han er umådelig skarp, umådelig kærlig, og han gør min verden til det bedre igennem sit væsen og sit sind, som er så dybt og fantasifuldt, som hvis tusind sommerfugles vinger rørte mig med deres begejstring og glæde.

Han ved helt sikkert, at det er mig, han vil giftes med, men han er også klar over, at han skal være atten år, før det kan lade sig gøre, for det spurgte han sin far om. Og han ville vide, hvor gammel, jeg så var, når han var gammel nok.

Jeg fortalte ham, at på det tidspunkt er jeg halvtreds år. Han spurgte mig sødt, om jeg så ville være, som jeg er nu, eller om jeg ville være meget gammel? Jeg lovede ham sandfærdigt, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at blive ved med at holde mig smuk, sund og rask, og måtte stikke ham en hvid løgn og sige, at jeg ville være, som jeg er nu.

Jeg er ikke bleg for at sige, selvom jeg allerede har en dejlig mand, at min kæreste er den bedste kæreste, jeg nogensinde har haft. Han ved nemlig lige præcis, hvordan jeg føler mig elsket, når han hver nat insisterer på, at vi skal putte tæt, hud mod hud, når han ofte fortæller mig, at jeg er smuk og en lækkermås. Når han giver mig blomster og tegninger, og når han vil kysse med mig og kræver mig og mit nærvær.
Læs hele blogindlægget. »