Sådan kan dit barn tænde for kontakten

Jeg har en dyb passion for vampyrer. Det har jeg haft, siden jeg som 16-årig så “Dracula”, og mit teenagehjerte blev ramt af dødelig, romantisk og alt-opofrende kærlighed, men som også var mørk, djævelsk og farlig. Og jeg tilstår, at det ikke er tilfældigt, at min søn på nu 7 år, har været en vampyr, de sidste tre år til Halloween. Hvilket passede ham fint. Og lige for tiden går meget af min tid med at se “Vampire Diaries” på Netflix. Og jeg elsker den!

Allerede dengang som teenager, var jeg optaget af lyset og mørket i mig, og derfor var jeg dybt fascineret af den mørke (og forbudte) “underverden”, samtidig med, at jeg læste bøger af bl.a. Louise Hay og Neale Donald Walsch, om at føle og leve i ubetinget kærlighed og kende sit lys.

Som jeg blev ældre, lærte jeg forståelsen om at vi kan ikke kende til lyset, hvis vi ikke kender til mørket. Og når min søn spørger mig, om mørket kan vinde over lyset, så spørger jeg ham tilbage, om han kan gå ind i et lyst rum, og tænde for mørket – eller om han kan gå ind i et mørkt rum, og tænde for lyset. Han kender svaret.

Og jeg husker mig selv på lysets magt, når jeg føler, at nu blev det lidt for mørkt omkring mig til, at jeg bryder mig om det. Når barnet i mig bliver bange og spørger, om det nu er rigtigt, at mørket kan vinde over lyset. Men så kan den voksne Cecilia finde vejen til trygheden, fordi hun ved, at mørket aldrig kan vinde. Det handler hver gang om, at finde kontakten og tænde.

Jeg var engang mørkeræd, men det hang sammen med, at jeg var bange for mine egne tanker og derfor bange for at være i mit eget selskab. Og i mørket, er man helt overladt.
Læs hele blogindlægget. »