Sådan får du balance

Jeg hørte for nyligt et interview med en amerikansk kvinde, som sagde noget indsigtsfuldt omkring det, de fleste af os har svært ved at nyde, nemlig at være i vores krop.
 
Og derfor langt mere lever vi i vores hoved, med alle mulige metoder til at dulme alt, som føles svært og ubehageligt i kroppen.
 
Efter livskrisen, som jeg fik efter min skilsmisse, kom alt til at handle om balance, om det så var i mit hjem, i mine relationer, i min fritid og med min kæreste, og jeg troede, som kvinden i interviewet også havde gjort det, at mit liv kun var i balance, hvis jeg kunne eliminere presset omkring mig.
 
Og jeg græd og brød sammen, hver gang jeg følte, at nu blev presset for stort, og jeg kunne ikke holde til det, fordi der var for meget “ubalance”.
 
Men som denne kvinde fik en indsigt om i en yoga-time, hvor hun lærte om balancen i sin krop, så er balance i livet netop, at der bliver skabt et pres omkring os.
 
For at vi fysisk kan holde balancen på jorden og ikke vælter, skabes der et pres op igennem vores ben, da balance lader sig gøre ved, at kræfter presser sig sammen om et objekt.
 
Og det er lige præcis det, som livets evige pres gør for os, det holder vores balance …
 
Vi bliver presset OG grounded i vores krop, igennem kærlighed, arbejde, venner, udfordringer, og på den måde holdt i kroppen og i livet.
 
Vores krop UNDERVISER vores sind, ikke omvendt – det er ikke meningen, at vi skal “flyve” væk i vores tanker og i lyserøde bobler af dagdrømmeri og åndelighed og spiritualitet, men at vi først og fremmest skal opdage kærligheden i, at være fysiske.
 
Som er, at være menneske, i kød og blod og at kunne eksistere i kaos, ved at vi finder den indre ro indeni, bl.a. igennem meditation.
 
Og derfra at overgive sig til at nyde sex, mad og kunst og acceptere at få knubs, fordi det er tilladt, at slå sig – som betyder, at kunne tåle og rumme følelser, både de dejlige og de ikke-så dejlige.
 
Vi skal ikke lede efter meningen med livet, ved at søge opad og udad, men indad. Det er lige foran næsen på os, og det lever igennem os og i kraft af os.
 
Når mine børn trigger mig og jeg er træt og udmattet og frustreret, så er det lige så meningsfuldt, som når jeg føler mig, som den bedste mor og vi har det fantastisk sammen.
 
Tro på, at du lever dit liv præcis, som det er meningen, at du skal gøre det. Der er ikke noget, der skal fixes, heller ikke din krop eller dine følelser, eller andre mennesker. Ubetinget kærlighed er, at kunne se alt det smukke der er i dig, i dine medmennesker og i livets op – og nedture, som er din balance i livet.
 
– Cecilia