Rodnet

Efterårets energi er for tiden, som min energi – indadvendt og eftertænksom. Jeg er et menneske, der har brug for alenetid, derfor giver jeg meget af min energi, til at kunne følge mine børn til skole i Odense, som ligger over en time væk. Men hvor de lærer, vokser og trives. Jeg har imens lånt et lokale på skolen, og her bruger jeg det meste af tiden på at skrive på min bog. Men jeg har også brugt efterårets eftertænksomhed på at sætte priserne ned på både plakater og meditationer. Til dig og dit barn, på denne rejse, der handler om Kærlighed.

Du kan se de nedsatte priser her: plakater og meditationer.

 

 

Rodnet

 

 

 

 

 

 

Stormen sidste mandag, lagde mange træer ned omkring i landskabet. Også herude på landet hvor jeg bor, og ligeledes i Odense, som jeg dagligt går igennem med børnene, på vej til skolen. For bare en måned siden, samlede de bunker af kastanjer sammen under nogle meget store kastanjetræer, der afslutter turen igennem Kongens Have, men til næste efterår vil der desværre være et prægtigt kastanjetræ mindre.

Men langs min egen have, ud mod markerne, er der et hegn af træer, og ikke et eneste af dem er knækket af stormen. På trods af, at de ikke kunne andet end bare at tage imod, uden mulighed for at stå i ly af noget. Eller netop derfor. Fordi disse træer er opvokset til at modstå storm og blæst.

Min mand fortalte mig en historie fra en tidligere voldsom storm. Her var en lille del af en skovs yderkant til sidst bukket under, men ovenfra havde man kunnet se, hvordan alle træerne bagved var knækket sammen i en formation af fældede træer, som strakte sig i en trekant helt ind i skoven, fordi deres ellers vante værn, ikke længere stod der.

Træer der er vant til blæst og storm, har et rodnet under jorden, som er langt kraftigere og vidtrækkende end de træer, der altid står i ly for naturens kræfter. Og de har udviklet træfibre, der gør, at deres stamme er mere hårdfør for påvirkninger udefra, så de ikke knækker så let. Der er tydeligvis en intelligens, som hjælper disse træer til at overleve, under naturens barske vilkår.

Vi er i større eller mindre grad, som de træer. Nogle af os har haft og vil få, flere storme inde på livet, end andre. Det er ikke meningen, at vi alle skal stå i kanten af skoven, og skærme og beskytte. Nogen skal, og andre skal fylde skoven ud, for tilsammen at give skoven dens dybde og skønhed, i lyset og skyggen, der evigt og altid flimrer rundt.

Denne intelligens der lever i træerne, lever også i dig og i mig, men sammen med vores frie vilje. Bruger du dit livs storme til at få et dybt og stærkt rodnet, så du er endnu bedre til at beskytte dig selv og dine nærmeste? Og hvilken betydning giver du udfordringerne, undervejs og bagefter, at de er suset igennem dit liv?

Jeg ved, at jeg er et viljestærkt menneske, som har kæmpet mine kampe. Og i mørkets stunder kan jeg føle mig alene og ukampdygtig, ramt af livets uretfærdigheder og ukærlighed. Men i lysets stunder, ved jeg, at jeg er en stærk sjæl, altid flankeret af hjælp, som er oprustet og klar til at elske mig ubetinget, hver eneste gang jeg giver lov og åbner mit hjerte.

Vis dit barn, hvordan det kan skabe rødder så dybe, at det er forankret i sig selv, hver gang der suser en blæst i barndommen. Vis det med din hyldest og din tro på, at barnet altid møder sine udfordringer, fordi Universet/Gud/barnets sjæl, ved, at det kan klare dem og skal lære vigtige ting derfra. Som det unikke menneske det er født til at være. Og vis dig selv det. Jeg ønsker dig al mulig kærlighed og del ud af den, til alle hjerterne omkring dig.

 

For din og dit barns bevidsthed.

Kærligst Cecilia

 

Facebook Like Button

Tweet Button
Videresend til en ven

Cecilia på Facebook/Dit universelle Barn