Om at komme tilbage til mad, livet og kærligheden

Jeg talte i forrige uge med en kvinde, som havde været inde og se Dalai Lama, da han var i København. Hun fortalte mig, at der havde stået demonstranter udenfor, som var imod hans besøg og hun undrede sig over, hvordan man kunne demonstrere imod kærligheden? Og jeg svarede hende, at det symboliserede nu ret fint, hvordan vi selv demonstrerer imod kærlighed, i vores eget liv. I og med om vi saboterer den og os selv, eller om vi slipper modstanden og bare lader den flyde frit igennem os og ind i vores liv.

Efter mine 11 år med mand og børn og kernefamilie, men som blev brudt op og forladt i sommer, er jeg stadig i gang med at sunde mig, og slikke mine sår – og begynde at skabe mit nye liv, siden jeg forlod den velkendte tryghed, som også var et liv sammen med min bedste ven, min daværende mand. Men det var netop et ønske om kærligheden, at vi lod det ske, begge to. Et dybt, ufravigeligt ønske om, at vi begge måtte opleve og føle kærligheden i også andre former, end sådan som den gjorde, og stadigvæk gør, imellem min eksmand og jeg.

Jeg var så ikke forberedt på, hvor store omvæltninger det betød for mig personligt. Min omverden forsvandt stort set, og skal nu genskabes på ny. Men heldigvis er vores kroppe så smukt og kærligt indrettet, at ved kriser og traumer, så går den i overlevelsesmode. Der blev lagt et tykt låg på stort set alle følelser, der havde forbindelse til mit “gamle” liv. Og jeg er først nu, skridt for skridt, ved at kunne mærke mig selv igen, og helt basalt, så kan jeg måle det i min lyst til mad, som meget langsomt er ved at komme tilbage.

Hver anden uge, hvor jeg har mine børn, står der sund mad på bordet til dem, fordi det skal jeg. Af omsorg til dem. Men jeg glædede mig i sidste uge over at opdage, at jeg igen er begyndt at have lyst til at se madudsendelser i tv, og det var en lille sejr for mig. Alle de madbilleder der bliver postet på facebook af andre madentusiaster, tusind tak til jer, for at minde mig om en stor passion i mit liv, men som jeg i et halvt år ikke kunne mærke. Og jeg ved, at en dag så står jeg igen med stor madglæde og kreativitet og laver skønne, sunde og velsmagende retter, også til de nye og dejlige mennesker, som jeg nu gør plads til, kan komme ind i mit liv. 

Når vi saboterer os selv, så hooker vi også op med omgivelser, som er på den samme vibration, som vi er. Og kan ikke se de mennesker, få de oplevelser, og mærke de følelser, som vi i virkeligheden ønsker os, men som eksisterer på nogle andre vibrationer, end hvor vi selv er. Men det kan ændres i løbet af få minutter. Vi er nødt til at spørge os selv, hvilken frekvens er jeg på lige nu, hvis jeg ikke oplever i mit fysiske liv, de ting, jeg ønsker mig? Og hvis vi kan se, at der er områder, hvor vi ikke har, hvad vi gerne vil have, så bliver vi nødt til at tage ansvar for det. Ved helt enkelt, at elske os selv mere!

Selvsabotage har vi måske lært igennem et helt liv at blive rigtig gode til. Vores forældre og omgivelser lærte os, da vi var børn, at det var vigtigere, at vi gjorde dem glade, ved at vi opførte os på en bestemt måde, end at vi fulgte vores egen glæde. (For børn er født til at vide, hvordan de bedst er i overensstemmelse med sig selv, indtil de lærer noget andet!)

Og vi lærte deraf, at der er betingelser for, at vi kan være elskede af de vigtige mennesker, vi havde i vores liv. Og begyndte at rette ind for at få kærligheden og udviklede handlinger, som fjernede os fra vores egen indre glæde. Og det blev til vaner, som vi stadigvæk gør, selvom vi nu er blevet voksne. Det kan være den hårde og vrede måde, vi taler til os selv på. Det kan være den mad, vi vælger at spise, og som ikke støtter os i at føle os sunde, smukke og stærke. Det kan være at vedblive med at gå på et arbejde, der ikke giver tilfredsstillelse og glæde, fordi vi ikke tror på, at der er andet valg. Det kan være at blive ved med at gøre de samme fejl med vores børn, som vi selv oplevede, at vores forældre gjorde. Selvom vi ønsker os dybt, at gøre det anderledes. Mere ubetinget kærligt, sjovt og frit, sammen med vores elskede børn.

Den grundlæggende årsag til, at vi er så ukærlige mod os selv og afholder os fra det liv, vi dybest set ønsker os? Vi tror ikke på, at vi fortjener andet.

Derfor er svaret også på, hvordan dine ønsker kan gå i opfyldelse, så enkelt. Nemlig at du fra i dag af, tager en beslutning om at begynde at tage dig mere kærligt af dig selv. Start med at fortælle dig selv, at du fortjener, at have det godt. Du fortjener at være glad. Så derfor, gør hvad der gør dig glad! Og hvis du ikke ved det, så lad dig vejlede af det barn, du engang var, og bliv mere barn igen. Begynd at lege mere og følge nysgerrigheden. Kig på de regler, som du har sat op for dig selv og også familien, handler de dybest set om frygt, og har du derfor brug for dem, hvis du kunne vælge tilliden til, at alt er, som det skal være?

Vær sammen med de mennesker, der gør dig godt og løfter dig. Se de film, som får dig til at grine og slippe tankerne, og læg mærke til din vejrtrækning, i løbet af dagen.

Lyt mindre til sindet og følg kroppen mere. Så sker der forandringer i løbet af ingen tid. Og læg mærke til de forandringer, og forstå, at det er dig, der er skaberen! Og nu gør du noget andet, end du plejer. Derfor begynder du også at se noget andet, end du plejer. Og du vil føle trang til at gøre mere og mere af alt det, du inderst inde godt ved, er godt for dig, efterhånden som du begynder at kunne huske det. Huske, hvem du i virkeligheden er.

Jeg prøver at gøre det her hver dag. Og jeg kan nu sige, at jeg mere og mere kan give slip, for dermed at lade mine ønsker opfylde sig, imens jeg tager mig af mig selv og de følelser, jeg ønsker at føle.

Jeg fik meget tydeligt, præsenteret et valg en søndag, for nogle uger siden, om i hvilken retning, jeg ønskede at gå. Hele den dag, fik jeg lov til at mærke, hvordan den vej, jeg på det tidspunkt var på vej ad, ville blive helt utrolig smertefuld. Der kunne intet liv føles i min krop, fordi jeg afskar mig så meget fra kærligheden, i mig. Det fik jeg en meget kraftig forsmag på. Som en kærlig, men tydelig, advarsel til mig. Og næste morgen da jeg vågnede, valgte jeg helt bevidst kærlighedens vej. Og jeg kørte ud til vandet, og livet føltes nyt og friskt. Som en ny start på livet for mig.

Og siden har jeg taget valg, der handler om større kærlighed for mig. Kigger på de regler, jeg igennem årene har sat op for mig selv og finder i stedet for min egen, indre overensstemmelse, at navigere efter, hvilket jeg bliver bekræftet i, på forskellige nye måder, hver eneste dag. Også når jeg mister mig selv ind i mellem, men det bruger jeg til at lære noget af, i stedet for med det samme at straffe mig selv.

Det kan altid lade sig gøre, at elske os selv mere! Vi får en ny chance, hvert eneste øjeblik! For at give os selv mere kærlighed. Uanset hvordan omgivelserne tilsyneladende ser ud. Og omgivelserne vil herefter begynde at ændre sig, og tilpasse sig med den større kærlighed, du vælger at give til dig selv.

 

Kærligst fra

Cecilia