Om at komme tilbage til mad, livet og kærligheden

Jeg talte i forrige uge med en kvinde, som havde været inde og se Dalai Lama, da han var i København. Hun fortalte mig, at der havde stået demonstranter udenfor, som var imod hans besøg og hun undrede sig over, hvordan man kunne demonstrere imod kærligheden? Og jeg svarede hende, at det symboliserede nu ret fint, hvordan vi selv demonstrerer imod kærlighed, i vores eget liv. I og med om vi saboterer den og os selv, eller om vi slipper modstanden og bare lader den flyde frit igennem os og ind i vores liv.

Efter mine 11 år med mand og børn og kernefamilie, men som blev brudt op og forladt i sommer, er jeg stadig i gang med at sunde mig, og slikke mine sår – og begynde at skabe mit nye liv, siden jeg forlod den velkendte tryghed, som også var et liv sammen med min bedste ven, min daværende mand. Men det var netop et ønske om kærligheden, at vi lod det ske, begge to. Et dybt, ufravigeligt ønske om, at vi begge måtte opleve og føle kærligheden i også andre former, end sådan som den gjorde, og stadigvæk gør, imellem min eksmand og jeg.

Jeg var så ikke forberedt på, hvor store omvæltninger det betød for mig personligt. Min omverden forsvandt stort set, og skal nu genskabes på ny. Men heldigvis er vores kroppe så smukt og kærligt indrettet, at ved kriser og traumer, så går den i overlevelsesmode. Der blev lagt et tykt låg på stort set alle følelser, der havde forbindelse til mit “gamle” liv. Og jeg er først nu, skridt for skridt, ved at kunne mærke mig selv igen, og helt basalt, så kan jeg måle det i min lyst til mad, som meget langsomt er ved at komme tilbage.
Læs hele blogindlægget. »