Om at se den vibration, vi er på

Siinlge-svane

Livet spejler os altid i de vibrationer, vi er på, hele tiden.

Jeg tog til vandet i dag, og den ene ende af stranden, var befolket af legende børn og deres forældre og hunde og kærestepar. Hvilket stadig bare pointerer smerten i mig, at det er jeg ikke længere en del af, kernefamilien, som jeg for nyligt havde med min nu eksmand og børn. Og netop derfor er jeg også hele tiden omgivet af dette spejl, indtil det forløser sig efterhånden, og en dag ikke længere vil bemærke den kontrast, det er i mit liv.

Den anden side af stranden, var der behageligt mennesketomt, så jeg gik den vej. Og et bestemt sted plejer der altid at være et svanepar, men i dag var der kun en svane-single. Og jeg blev helt taknemmelig over, at jeg ikke behøvede at føle mig som den eneste tilbageværende, men tænkte, at så var vi da to. Så jeg satte mig i sandet og havde lidt tosomhed med den her svane. Den og jeg.

Vi kan alle vegne se efter tegn på, at der er støtte og kærlighed til os, til at løfte vores humør og dermed vibration, eller vi kan lade være. Det frie valg har vi altid.

Kærligst Cecilia