Om at gribe i egen barm og gøre noget ved hensigterne

Vi har alle forskellige ønsker og drømme. Men formår vi at udleve dem og gøre dem virkelige? Eller er de blot hensigter, som i virkeligheden aldrig bliver til noget? Det er ikke hensigterne, der skaber vores liv – men de handlinger som vi formår, at have modet og viljen til at tage.

Jeg har flere gange været overrasket over andre forældres beundring, når jeg fortæller om de handlinger, jeg har taget for mine børn det sidste år. Jeg føler jo ikke, det har været noget særligt, eftersom der intet andet valg var i min optik. Alternativet var langt værre, selvom det har været mega hårdt, og jeg har måttet sætte mit arbejde i bero, for at passe på mig selv. Men jeg kan simpelthen ikke acceptere, hvis mine børn ikke har en skøn og tryg arbejdsplads at tage til, dagligt. Hvor de trives og bliver mødt af glade og anerkendende lærere og har ro og mulighed for, at deres nysgerrighed kan få lov til at fordybe sig og udforske. Sidestil det med, hvilken arbejdsplads du synes, er værdi nok til dig. Sluger du for mange kameler og føler dagligt misglæde, eller glæder du dig til at stå op om morgenen, til endnu en spændende dag? Det handler om vores egen indre følelse af værdi, og den giver vi videre til vores børn, når vi enten accepterer og lukker øjnene for, at de ikke har det godt i deres skole, eller hvis vi tager handling og tør tage den ikke altid bekendte, men ved, at hvor der findes vilje, findes der vej.

Jeg stod uden en skole til børnene i december, og derfor så måtte jeg hjemmeundervise dem, (hvilket jeg elskede). Og nu kan jeg med glæde køre dem til en skole, som jeg kan sige, jeg er forelsket i, og selv elsker at være på. Min intention og vilje for at finde en værdifuld arbejdsplads og skolegang til mine børn var så stærk, at universet forstod og hjalp mig dertil. Blot 12 minutter herfra vores hjem.
Læs hele blogindlægget. »