Musik i den kosmiske æter

Jeg har et musiktalent, jeg det meste af mit liv har sørget over, ikke at have udnyttet. Jeg følte det, som manglede jeg en arm. At jeg ikke var hel indeni.

Så begyndte jeg for et års tid siden at spørge, hvorfor jeg skulle fødes med dette talent, når det nu ikke var meningen, at jeg skulle være musiker? Jeg ville vide det.

Svaret kom kort tid efter, en aften jeg lå i min seng, for at sove. (Det er ofte dér, min sjæl taler tydeligst til mig.)

Jeg har fået denne gave, fordi jeg skal hjælpe min datter. Være en mentor og fødselshjælper for hendes musiske sjæl, om hun så udtrykker sig på violin, sang, dans. Ord …

Være vedholdende og løfte hende, hver eneste gang, hun ikke tror på sig selv. Og holdt fast, dengang da omverdenen ikke troede på, at musikken var livsvigtig for hende.

Visheden udfoldede sig på een gang i mig. Og jeg fandt fuldstændig ro. Og dyb, dyb taknemmelighed.

Jeg har stort set altid musik i hovedet, døgnet rundt. Jeg er født med min egen indre kosmiske dj, som guider og vejleder mig med musik, og nogle gange sætter hun underlægningsmusik til mine drømme, sange, som jeg ikke har hørt i flere år.

For nogle år siden begyndte jeg, i stedet for at være irriteret over larmen, at lytte. Hvilken tekst er det, som genlyder igen og igen? Som regel er beskeden ret indlysende.
Læs hele blogindlægget. »