Musik i den kosmiske æter

Jeg har et musiktalent, jeg det meste af mit liv har sørget over, ikke at have udnyttet. Jeg følte det, som manglede jeg en arm. At jeg ikke var hel indeni.

Så begyndte jeg for et års tid siden at spørge, hvorfor jeg skulle fødes med dette talent, når det nu ikke var meningen, at jeg skulle være musiker? Jeg ville vide det.

Svaret kom kort tid efter, en aften jeg lå i min seng, for at sove. (Det er ofte dér, min sjæl taler tydeligst til mig.)

Jeg har fået denne gave, fordi jeg skal hjælpe min datter. Være en mentor og fødselshjælper for hendes musiske sjæl, om hun så udtrykker sig på violin, sang, dans. Ord …

Være vedholdende og løfte hende, hver eneste gang, hun ikke tror på sig selv. Og holdt fast, dengang da omverdenen ikke troede på, at musikken var livsvigtig for hende.

Visheden udfoldede sig på een gang i mig. Og jeg fandt fuldstændig ro. Og dyb, dyb taknemmelighed.

Jeg har stort set altid musik i hovedet, døgnet rundt. Jeg er født med min egen indre kosmiske dj, som guider og vejleder mig med musik, og nogle gange sætter hun underlægningsmusik til mine drømme, sange, som jeg ikke har hørt i flere år.

For nogle år siden begyndte jeg, i stedet for at være irriteret over larmen, at lytte. Hvilken tekst er det, som genlyder igen og igen? Som regel er beskeden ret indlysende.

Min kosmiske dj giver mig også beskeder i radioen, eller i den musik, som børnene sætter på.

I bilen i morges, på vej til toget, fik jeg disse tre:

Rihannah, “Stay”

Zara Larsson, “Uncover”

Swedish House Mafia, “Dont you worry child”

Jep, jeg har forstået budskabet. Budskaber som også er til dig, der lige nu sidder og læser.

Når vi giver slip på kontrollen af universet, men overgiver os tilbage til den tilstand, vi er født i, er vi i stand til at lytte. Som et spædbarn, der har fuld tillid til, at der bliver sørget for alle dets behov. Ja, vi har skullet ud på en rejse, hvor vi har måtte erfare ting, der gjorde ondt. Hvor vi er blevet såret og tilliden har fået sine knæk. Mange måske, så mange, at vi overbevidste os selv om, at vi blev nødt til at kontrollere livet. På en rejse, som langt fra er slut.

Men lige nu lever vi også i en tid, hvor der er begyndt en bevidsthed så stor om, at vi er guddommelige væsener, som skaber til evig tid. Med vores tanker, vores følelser, vores intention og vores fokus. Om at vores sande essens er det evigt skabende univers. En bevidsthed der kan måle sig med, da vi opdagede, at Jorden var rund, i et solsystem, i et uendeligt univers.

Dengang var det forskere, professorer, astronomer, mænd, som gav folket den viden. De blev udråbt som kættere, men holdt fast i deres viden. Fordi de bare vidste …

Tiderne har ændret sig, viden er blevet til for folket. Men der er stadig modstand, bundet i mørkemanden i skyggen, som ikke vil afgive sin kontrol, sit ego, sin frygt. Han har brug for kærlighed, forståelse og medfølelse. For accept af sin eksistens. Og så vil han, lige så langsomt, falde til ro, og overgive sig. Til dit sande jeg. Til Universet.

BEVIDSTE PLAKATER TIL BØRN holder skyggemanden i ro. Og giver barnet tilliden og overgivelsen til, at de er de sande skabere af sit liv, evigt guidet og hjulpet af den kosmiske kærlighed.

Den eneste sande visdom, vi er her for at erfare og erkende. 

Er jeg i en tid i mit liv, hvor der er lidt mere larm, end ellers … Hvor der kræves mere af mig, som pt. hvor jeg har skiftet børnenes skole ud med en, der ligger små 100 kilomter væk fra hjemmet. Som nødvendiggør, at jeg tager med dem hver dag, arbejder på deres skole, og sammen tager hjem. Så ved jeg, at der er skruet op for beskederne til mig. Så jeg kan blive på den vej, som min sjæl ønsker, med tilliden til, at alt er præcis, som det skal være.

“Dont you worry child. See heaven´s got a plan for you.”

 

For din og dit barns bevidsthed.

 

Kærligst

Cecilia Mansen

 

Hvordan åbenbarer universet sig for dig, når du er opmærksom på den kærlige guidning, du modtager? Er det solopgangen, musik, film, bemærkninger, bøger der dumper ind i dit liv, eller andet?