Mine to børn er taget afsted på eventyr

travelling_withkids.jpeg.size.xxlarge.letterbox

 

Jeg sagde for et par uger siden farvel og på gensyn til mine stadig små børn på 7 og 10 år. Og jeg skal ikke se dem igen før den 27 september, hvor jeg tager flyet ned til Barcelona, hvor de fra i dag af, skal rejse rundt sammen med deres far i en autocamper.

En tur, vi skulle have været sammen på som familie, men efter at vi blev skilt i denne måned for præcis et år siden, blev det sådan, at han ville meget gerne selv afsted. Og så rejser jeg de sidste 3 uger sammen med dem og rundt i Spanien og Frankring og fejrer Mikkels 8 års fødselsdag d. 13 oktober i Disneyland Paris.

Jeg græd, da jeg skulle sige farvel til dem, velvidende at de er vokset betydeligt fysisk og psykisk, når jeg ser dem igen, og skal undvære at kunne kramme og kysse dem i den længste tid, jeg har været fra dem. Og rollerne var byttet om, fordi børnene trøstede mig og forsikrede mig om, at det VAR jo kun 6 uger og at vi jo taler i telefon og de vil sende postkort til mig.

Og det er jo også fedt at vide, at de skal ud på deres, indtil videre, livs eventyr. Og jeg kom til at tænke på, at det sidste stykke tid, når Mikkel nogle gange har klynget sig hårdt ind til mig, så det helt har gjort ondt, at jeg har kunnet sige til ham, at han blev nødt til at give slip! Hvorefter jeg selv kunne tage ham ind til mig, stille og roligt og vi kunne putte og kramme behageligt.

Og sådan er det jo også med alt andet, som vi har kært – at hvis vi er så bange for at miste noget, eller for ikke at få det, som vi ønsker os, at så klynger vi os fast, men med den reaktion, at vi mister det. På et eller andet tidspunkt, hvis vi ikke har tillid til, at der strømmer al den kærlighed og glæde til os og igennem os, som vi overhovedet kan drømme om.

Vi skal turde slippe, om ikke andet, så bare for en stund, så gaverne kan komme til os. Frygt er modstand, og modstand lukker af. Og jeg gav igår slip i tillid på det kæreste i mit liv, og sendte dem ud på deres eventyr. Og vi får den fedeste fest til september, når jeg skal se dem igen.

Kærligst

Cecilia