Mikkel betyder, “Hvem er som Gud?”

 

 

Vores liv er fuld af navnet “Mikkel” – både fra den vidunderlige dreng, der er i vores liv, som lærer os alle sammen utroligt meget om kærlighed, men åbenbart også i forhold til, hvor vi skal bo.

Den 1 Juli, flyttede vi fra min skønne taglejlighed i Slagelse og fra vores naboer, som er Sct. Mikkels Kirke og yndlingscafeen, Cafe Mikkel, til vores nye adresse, som hedder Mikkelshøj, i Karrebæksminde, med strand, natur og meget mere plads til vores familie. Ungerne glæder sig enormt, eftersom der er indendørs pool og de har valgt fortsat at sove alle fire på det samme værelse, og bruge ekstraværelset til al det ekstra; overnatning af gæster og stilletid til sensitive sjæle. De er fire kloge og tæt knyttede børn. 

Vi voksne behøver ikke længere at køre 20 min til vandet, som vi gør så tit, som vi kan, men kan nøjes med at gå nogle få minutter nu. Det er sådan en velsignelse af et hus, der er kommet til os, og det bliver lige sådan at bo der, for os alle sammen. Det ved hvert enkelt barn også, kan vi høre på dem og deres glade iver.

Jeg ønsker, at vi vil få huset fuldt af dejlige mennesker, både som gæster og som deltagere i livsændrende workshops, til at skabe mere kærlighed i sit liv og forhold, som både jeg og Jakob ønsker at hjælpe andre med. Det bliver fantastisk, at bo på dette smukke sted i Danmark. På alle mulige måder.