Kan du bare tage imod?

Det går forrygende med de ultra billige meditationer. Hver dag, er der mødre, som køber meditationerne. Og det er jo lige præcis det, jeg ønskede, da jeg satte prisen så langt ned.

Fordi det betyder, at der nu er endnu flere børn, der hver aften falder i søvn, efter at have set sit smukke lys, forbundet sig med det, og nu tør lyse det ud på verdenen gennem sin kreativitet.

Der er endnu flere børn, som har forbundet sig med den dybe kærlighed i sin familie og mærket følelsen af, hvor elsket barnet er, bare fordi det er.

Der er endnu flere børn, som efter at have gjort et godt stykke arbejde, møder sit smukke mod og putter det ind i sit hjerte, hvor det derefter bor.

Der er endnu flere børn, som har taget en rejse til det sted, hvor der er enorm stilhed og ro, og barnet forbinder sig med universets kraft, og formulerer sit ønske, direkte til skabelsen.

De oplevelser ville jeg gerne selv have haft, da jeg var barn. Og præcis derfor, skabte jeg det til mine egne børn. Og jeg laver de ting, taler de samtaler, giver de gaver, som jeg selv kunne tænke mig, til mit eget indre barn.

Giv dig selv det, du ønsker at give dine børn:
Af smukke ord, omsorg, forståelse, medfølelse, kærlighed.

Og giv dine børn det, du selv ønskede, at få som barn: Opmærksomhed, kærtegn, knus, hjælp, at blive set og anerkendt.

*

 

Jeg elsker migDerfor kunne Jeanette Kjeldgaard fra Moderskabet selv mærke effekten, da hun læste meditationerne sammen med sine børn.

Hun skulle lave en anmeldelse af dem, til den Give Away, der netop kører nu hos hende og Rikke Liva, ejere af Moderskabet.

Og hun oplevede selv, at blive rolig og afslappet. Og hendes dreng responderede på det, og faldt lynhurtigt til ro og i søvn.

Hun skriver blandt andet i sin anmeldelse:

Jeg havde i en længere periode været på udkig efter “noget” der kunne hjælpe mine børn til at finde ro og komme ned i kroppen ved puttetid. Især min datter Maja på 2,5 år har meget svært ved at finde ro, på trods af højtlæsning, sange, snak om dagen der er gået, kærtegn, holde i hånd, samsovning mm. Jeg har også flere gange spillet meditationsmusik for dem begge to, men uden den store effekt, andet end at Maja i stedet bad mig spille “hjulene på bussen” .

Jeg er selv glad for guidede meditationer, de hjælper mig til at komme ned i min krop, finde ro og styrke min kropsbevidsthed. Noget jeg meget gerne vil lære mine børn. Så mine forventinger var store, da Cecilia i starten af ugen, sendte mig de fire meditationer til afprøvning. Jeg printede dem straks ud, og gav mig til at læse. Med det samme blev jeg bare så rørt. Der er SÅ meget kærlighed i dem.

Sammen med meditationerne følger der en guide til, hvordan du bruger dem. Jeg følte mig rigtig godt klædt på til at introducere mine børn til meditationens verden. Er du helt grøn indenfor meditation, er det faktisk også en perfekt måde for dig som voksen at stifte bekendtskab med meditation.

Meditationerne er skrevet direkte i børnehøjde og på et sprog, der er legende, fantasifuldt, sprængfyldt med kærlighed og let forståeligt for børn. Jeg fornemmer tydeligt, at Bastian lader fantastien flyde. Jeg mærker roen brede sig i mig samtidigt med, at Bastians vejrtrækning hurtigt bliver tungere. Han sover allerede, inden jeg er færdig med den første meditation.

Maja derimod er for lille til at ligge stille med lukkede øjne og lytte. I stedet bliver det mere højtlæsning for hende, og jeg gentager meditationen 3 gange. Det, som jeg oplever, der er genialt for mig, er, at jeg fyldes med en enorm ro og rummelighed, hvilket gør det langt lettere for mig at håndtere hendes uro.

Noget der til tider kan være meget svært efter en lang dag, hvor jeg selv er træt og ikke har det store overskud. Naturligt nok smitter min ro af på hende, og hun falder i søvn efter knap en halv time. Det plejer at tage en time eller mere. Mor er glad og meget taknemmelig.

Jeg har brugt dem flere aftener nu, med stor succes. Hjemme hos os er de kommet for at blive. Måden, de er skrevet på, har også inspireret mig til, hvordan jeg kan kommunikere endnu mere styrkende og opbyggende med mine børn.

Jeg anbefaler dem på det varmeste.

*

Ja, de er meget billige. 25 kr. pr. stk. Til og med den 14 juni, hvor de så igen vil koste 45 kr. Hvilket heller ikke kan siges at være dyrt, for at give sine børn en god nats søvn, efter at være blevet forbundet med sin indre kraft, sin kærlighed, sin skaberevne og sit mod. Du bestiller dem til de 25 kr. ved at følge denne vej.

Så jeg vil til sidst bare spørge dig, hvor nemt du lukker gaver ind i dit liv? Behøver det at være dyrt eller svært, før du føler, at det har en værdi?

Eller kunne det være en overbevisning om, at det ikke gælder i din verden, at tilfalde dig gaver, kærlighed og hjælp, hver eneste dag? Men at det skal være hårdt arbejde, dyrt, krævende, for at noget kan lykkes, erhverves, og har sand værdi?

Men måske er gaverne der? Også selvom de er nemme og måske billige. Det tror jeg på.

Og så vil jeg da lige give et tip om, at Moderskabet har fået en brevkasse, som du kan bruge til at få hjælp til kost, ernæring, nye vinkler i moderskabet på. Helt gratis. Og der er rigtig mange andre skønne gaver at få, på deres hjemmeside.

 

For din og dit barns bevidsthed.

Kærligst

Cecilia

 

P.S. Du er meget velkommen til at dele nedenfor, hvordan du elsker dig selv gennem handlinger. Og dermed, giver det videre til dit barn. Det ville jeg elske at læse.