Hvordan skal dit forhold til dit barn, være?

Vores ego kan godt lide at tro, at vores relationer til andre mennesker, er afhængig af DERES opførsel, DERES forhold til os og udfra, hvem DE er, som personer – men alt, hvad der nogensinde har eksisteret, og vil eksistere, starter allerførst med en tanke og dernæst en følelse, uanset hvad det er, vi skaber i vores liv – om det så er en lerfigur, i tredje klasse, eller et projekt på vores arbejde, eller aftensmaden til vores familie. Det starter inde i os selv først!

Dit forhold til dit barn, er fuldstændig den samme proces; Den starter med et fokus, dernæst en tanke og så en følelse og til sidst en fysisk virkelighed. Så hvordan ønsker du, at jeres relation skal være? Er jeres relation bevidst og kærlig og nærværende, eller er den, som vinden blæser, alt efter dit humør og dit barns handlinger?

Vi starter jo med at få et vidunderligt lille barn, og vi ser i starten kun, hvor fuldkomment og elskeligt det er. Hele vores fokus er på alt det dejlige, som den her perfekte lille skabning er, og alle andre blegner ved siden af. Vi er total forelskede.

Men så sker der det, at vi begynder at fokusere på vores barns “fejl” – de egenskaber og handlinger, som vi ikke kan lide, fordi de bryder vores indre fred og ro og lykkefølelse. Såsom måske, at det larmer for meget, er for grådig, pylrer for meget, sviner for meget, tager for meget af den anden forælders opmærksomhed, ikke er dygtig nok, for dygtig, ikke social nok, for social … og jeres relation bliver påvirket af al den her negative fokusering, fremfor at holde din kærlighed til dit barn højt.

Så i stedet for at reagere negativt på barnets handlinger, så brug disse alarmklokker, inde i dig, til at arbejde med din egen sårede underbevidsthed, også kaldet din skygge – og bliv en forælder, der igen kan se dit barn, rent og fuldkomment, som det er født til at være. Og barnet vil kunne se, både sit eget og DIT lys, spejle sig i dine øjne og i dine ord og handlinger, i stedet for at se dit mørke, som de ubevidste reaktioner, du kommer med, er. Reaktioner, som barnet aldrig har haft ansvaret for, og aldrig får, men blot har spejlet tilbage, i sin ubetingede kærlighed til dig, for at du kan blive det hele menneske, som du er født til at være.

Jeg skriver her om børn og forælderrelationen, men det samme gælder, i alle andre relationer, i dit liv. Så tænk over, hvad er det, du ønsker, at der fremover skal skabes mere af, både i forholdet til dit barn, men også til alle andre mennesker? Og som fører frem til, hvilket menneske er det, du gerne vil være?