Hvilket spejl, er du for dit barn?

Der er – absolut – ingen fejl i dit barn. Hvis du synes, at der er fejl i dit barn, så kan du være fuldkommen sikker på, at det kun er de “fejl”, som du selv dybest set tror og er bange for, at du indeholder.

Den gode nyhed er, at så snart du stopper med at se dig selv som fejlbehæftet eller ødelagt, så vil du heller ikke længere se det i dit barn. Men i stedet for, vil du kunne se både dig selv og barnet, som de fuldkomne sjæle, I er.

Hav altid de bedste forventninger til andre mennesker, og insister på at se dem som stærke, kærlige, dygtige, kloge og hvad du ellers, sætter værdi i, og forvent af dem, at de er det. Uanset, om de selv vælger at leve op til det, eller ej. Det er ikke dit ansvar eller problem. Men sådan, vil du altid se det bedste i andre mennesker, og uanset om de begynder at kunne se det samme i sig selv, eller om de vil trække sig for at leve op til det lave selvbillede, de insisterer på at have, så har du ubetinget elsket det bedste, du kunne. Og det er ægte succes.

Et barn, der vil se sig spejlet som sit bedste udtryk, af sin mor eller far eller sin lærer, vil dog altid vælge at leve op til det billede, fordi det indeni ved, at det er sandheden om, hvem det rigtig er.

Det er meget lettere, at elske et barn ubetinget, end en voksen, der først skal lære at have den kærlighed til sig selv. Men vi kan gøre vores bedste, og altid spejle det mest kærlige billede tilbage til andre mennesker, så de med tiden, måske, vil kunne begynde at se det i sig selv, igen.