Hvad nærvær, er …

Det, der altid har været vigtigst for mig, i min relation til mine børn, er, hvor nærværende og ægte, de kan føle mig; for kun, hvis jeg kan være ægte til stede med dem, vil de kunne føle og vide, at jeg ser dem, hører dem og deri, anerkender dem.

Så hvordan kan vi bedst være nærværende med vores barn? Ved at bringe meditation ind i vores samtaler med det. Som betyder, at vi er stille indeni, at vi ikke dømmer barnet, og konstant tænker på, hvordan vi nu skal være den “kloge” voksne, der skal vide bedst, hjælpe bedst, vejlede bedst: være bedrevidende i forhold til vores barn.

Vær i stedet for nysgerrig, opmærksom, lyttende, og giv dig selv lov til og mulighed for, at være ikke-vidende, den dumme … Når du mærker dine tanker hive, så vend blidt tilbage til dit barn, og døm heller ikke dig selv.

Vær på samme måde nærværende og åben for dig selv og heller ikke bedrevidende med, hvem du er – men nysgerrig på, hvem du også er, her i nærhed med dit barn.

Lad dit barn være guide, og dig være elev. Og se, hvad der så kan åbne sig op for, i jeres relation.