Gaven til mine børn er selvansvar

Jeg tror ikke, at det er en gave til vores børn, at vi undervurderer dem og gør os uundværlige for dem. Derfor, så forbereder jeg mine børn til, at de en dag skal kunne klare sig uden mig. Og jeg lærer dem selvansvar, i et trygt nærmiljø, mens de stadig er børn. For ellers, må de som voksne, lære at tage deres ansvar på anden vis, og som kan være mere barsk og udfordrende.
 
Vi skal også huske, at gøre os uundværlige for hinanden, som partnere – du giver ikke din mand eller kvinde mere kærlighed, ved at feje vejen foran dem. Den største kærlighed kan være, at sige hertil og længere – nu må du selv få styr på dit rod.
 
Forkælede børn, bliver uudholdelige for andre. De bliver til utaknemmelige mennesker, der ofte spiller offerkortet og dermed udnytter andres ressourcer.
 
Hvis vi curler for vores partnere, bliver de også uudholdelige. For de vil aldrig lære at forstå, hvor meget kærlighed vi bruger på deres shit, når de ikke selv behøver tage sig af det.
 
Mange voksne skal lære ting, de ikke lærte som børn – din største kærlighed til dig og dem, kan derfor være at sige, at nu er det på tide, de lærer det.