Forløb: Skab kærlige relationer

 

Et Forløb til at skabe de relationer, du ønsker dig og have mere kærlighed til dig!

Forløbet er over otte mandage, hvor vi vil arbejde med bevidsthed og evnen for kærlighed. Du vil lære at tiltrække dig mere af den kærlighed, som du ønsker dig, både til dig selv, i dit liv og i dine relationer.

Det er et forløb med meditationer, indre fordybelse, redskaber til at lære din skygge at kende, healing, ubetinget kærlighed til dig. Du får sparring med mig og andre deltagere i en lille intim gruppe på 7 personer og 20 timer med min erfaring, viden og værktøjer, som jeg har tilegnet mig igennem mange år og som jeg ved virker, til at kunne skabe store og dybtgående forandringer i sit liv.

Hvorfor du skal deltage her, i stedet for at kræve ændringer af andre, som de fleste mennesker gør?

Fordi, du kan ikke ændre andre, men kun dig selv . Det betyder alt for kvaliteten af dit liv, at du lærer at tage ansvar for din egen kærlighed og livsglæde. For kun derved vil du kunne opdage, at du altid har den styrke og visdom i dig,  som du har brug for til at kunne skabe de ændringer, du ønsker dig.

Livet er bygget op af relationer, lige siden vi blev født

Her blev vi taget imod på forskellig vis, men du lærte allerede noget om dig selv, af den måde, som du blev mødt på af dine første relationer. Dit liv er siden blevet udvidet med endnu flere relationer og fyldt op af både gode ting, men også af svære ting. Men at kunne transformere, hvad der har været svært og smertefuldt igennem dine oplevelser med andre mennesker, er essentielt for at du kan leve dit liv, med større bevidsthed, indre fred og kærlighed.

Du vil på det her forløb kunne lære at se, hvorfor dine relationer er, som de er.

Og hvordan du kan lære og vokse af dem og efterfølgende, kan gøre dine relationer langt mere kærlige og sande, både for dig og dine nærmeste. Uanset om det er dit barn, din partner eller andre mennesker, du lige nu kunne ønske dig, at jeres relation måske var mere kærlig, ægte og let.

 

to Bonussøstre

Jeg har i dag skabt mig et dybt harmonisk og dejligt liv, sammen med min familie

Vi har succes på trods af to tidligere skilsmisser og en sammenbragt familiestruktur. Med værdier som kærlighed, tryghed, samhørighed og en fælles base, lever både vi voksne og vores samlede fire børn, som en “kernefamilie”. Det er absolut muligt, selvom man er blevet skilt tidligere. Man har ikke “tabt” i familiespillet, selvom man er blevet skilt, jeg tror tværtimod på, at det kan være den største gave.

Jeg ser mig selv, som et menneske, der har haft rigtig mange muligheder for at øve mig i kærlighed og relationer, lige siden jeg var en lille pige. Mange af dem, har været rigtig hårde erfaringer, og jeg kan huske mine første tanker om, at jeg en dag ville forstå og undervise “de voksne” i kærlighed. Da har jeg kun været 3-4 år. Nu er jeg voksen og jeg har øvet mig igennem ca. 40 år, til at kunne være en vejleder og underviser med integritet og med massevis af transformeret erfaring i min rygsæk, der er guld værd.

vi kan alle lære, at have gode og kærlige relationer med hinanden

Jeg arbejder for, at i takt med vores udvikling, vil vi i højere grad kunne vælge bevidstheden til, og minimere andelen af drama og ukærlighed i vores liv. Du har kun dette ene liv, der er bygget op af dit forhold til andre mennesker, så det er enten spild af liv eller meningsfuldt liv, alt efter, hvordan du skaber dine relationer. Dig selv, dine børn, partner og alle andre, skal tydeligt kunne mærke, hvem du er og hvad du dybest inderst inde står for, for at du kan få de bedst mulige relationer. Og jeg vil gerne hjælpe dig med, at du kan finde ud af, hvem du i virkeligheden, er. Jeg lover dig, at du vil kunne blive langt gladere, stærkere og mere fredfyldt i dit liv og i dig selv, ved at deltage i dette forløb. Og det vil smitte af på resten af dit liv.

 

Sjælens stemme kalder dig hele tiden til din vej

Et liv, der måske primært leves fra hovedet i en praktisk hverdag, giver ikke meget plads til, at din højeste bevidsthed kan få plads til at guide og vejlede dig. En vejledning, der kun kan opdages ved, at du skaber plads til at lytte, til dit flow, synkronisitet, indsigter og klarhed. Alt sammen, som vil give dig mere overskud, lethed og glæde. Derfor er det vigtigt, at du kender til, hvordan du kan få bevidsthed om det og vide, at det altid er der for dig.

Dette forløb, vil give plads til, at din sjæls stemme kan blive hørt og anerkendt for, hvad den har af budskaber til lige præcis dig. Du vil først og fremmest lære, at kunne skabe en relation med din sjæl. Denne relation er den vigtigste af alle dem, du har i dit liv.

Vi har 8 gange 2 ½ time sammen, og jeg har lagt væk på, at det er et lille hold, hvor der er plads til alle og vi kan skabe et fællesrum, der er trygt og kærligt, så indsigter, healing og bevidsthed kan komme og få lov til at indfinde sig.

Praktisk:

 

Jeg giver hver gang et oplæg og introduktion til forskellige redskaber, emner og fokusområder, som vi både sammen og hver for sig, arbejder med og integrerer i os.

Ligeledes får du min sparring og feedback til, hvordan du kan fortsætte dit personlige arbejde i tiden imellem vores møder og der er mulighed for at være i en lukket fb-gruppe, for at kunne bede om og give hinanden yderligere støtte i sin proces.

Der vil også være meditationer og tid til stilhed, og hvor vi skriver i vores bøger og trækker kort for yderligere vejledning fra vores inderste og højeste bevidsthed.

Du skal derfor have en skrivebog med, som du kan skrive i, samt noget at skrive med. Evt. også tage et tæppe med, til din egen komfort.

Hvem er det for?

 

Det er for både kvinder og mænd, der er psykisk stabile og som har lyst til at arbejde med sig selv, udvikle sit liv og bryde ud af fastlåste mønstre. Har I lyst til at deltage som par, så er I også meget velkomne til det.

Hvornår?

 

Mandage: 10/9 – 24/9 – 8/10 – 22/10 – 5/11 – 19/11 – 3/12 – 17/12

Tid: 19 – 21:30

Det er meget vigtigt, at du møder op hver gang, for ikke at bryde med gruppen og det arbejde, du har dedikeret dig til.

Hvor foregår det?

 

Her i Karrebæksminde i mit dejlige hjem, tæt på hav og natur.

Hvad koster det?

 

Pris: 2.500 kr. som kan betales på 1 gang eller deles op over to gange. Tilmeldingen er bindende.

Du får 20 timers kvalitetstid til dig selv, som på sigt vil fylde dit liv med mere kærlige relationer. Det starter altid med dig selv, at skabe de forandringer, som du ønsker dig at se.

Kontakt mig, hvis du ønsker at tilmelde dig eller hører nærmere. Du kan ringe på tlf. 26210802 eller skrive til cecilia@ceciliamansen.dk

 

Kærlig hilsen

Cecilia