Fordi det betyder noget!

Når vi vælger at gå nye veje i vores liv, når den sti, vi måske så længe har gået på, ikke længere giver mening for os og ikke får os til at føle sådan, som vi ønsker os i vores krop, bliver vi nødt til at få nogle nye vejvisere, hvis vi ønsker at skifte vejspor. Et nyt kort, om du vil, ellers vil vi blive ved med at tage den samme rute i vores liv, og vi vil også vise den samme rute til vores børn, som følger os og gerne vil holde os i hånden imens.

Børnene vil tage nogle andre vejsving en gang i mellem, i løbet af deres barndom – veje der er ansporet af deres glæde, deres vilje, deres passioner og følelser om deres sandhed – men hvis vi har brug for at holde dem fast i de mønstre, som vi selv har lært, så vil destinationen ofte gentage sig i sin form, fordi de lærer af dig og mig, hvordan livet skal anskues og ikke mindst, hvordan vi anskuer os selv.

Så hvad kan vi gøre, når vi så har modet og kærligheden til at råbe til dem, “Lad være med at tage den samme vej som mig! Gå den anden vej, den, hvor livet er så meget sjovere, så meget mere kærlighedsfyldt og hvor livet er indholdsrigt og dybt tilfredsstillende!”

Og når barnet så kigger forundret på os, og sikkert også skræmt, og siger, “Jamen jeg vil med dig mor! Tag mig med far, jeg vil ikke skilles fra dig!”

Så kan vi lære af vores børn. Lære af dem, at lytte til vores passion, lytte til vores ønske, om ubetinget kærlighed, lytte til vores hjertes stemme om, hvem vi i virkeligheden er, og hvad vi i virkeligheden ønsker at opnå i dette liv. Og på den måde, vise barnet vejen til, at det kan gøre det samme. Det har din fulde tilladelse.
Læs hele blogindlægget. »