Vil du gerne være normal?

 

 

At noget er normalt, er ikke det samme som, at det er naturligt eller sundt.

Når vi får et barn, så er det vigtigt for os, at føle, at barnet udvikler sig normalt, men i takt med at det vokser op, så holder vi ofte fast i, at det fortsat skal være normalt, før vi kan føle tryghed – og så kommer vi nemt til at tænke og leve i konventionelle kasser, samt også at putte vores barn ned i en kasse, der skal hedde “normal”, og så afskærer vi let både for vores og for barnets egen naturlighed, som det har brug for at kunne leve i en tæt pagt med, for at kunne udvikle sig i sin egen trivsel og balance.

Derfor, så tænk over, hvor ofte du bruger termen “normal” for noget, som enten du gør eller dit barn, og om det bidrager til det gode og kærlige for dig selv og dine kære, eller om det blot er en undskyldning for, ikke at ville tage ansvar for at tænke selv og turde stole på dig selv, udenfor fællesskabet. Om du har mere brug for at forbinde dig med din medfødte naturlighed, der altid er i dig, og som ingenting har at gøre med at kigge udad, for at finde det “normale”, som blot betyder normen – men i stedet begynde at se indad, for at finde dig selv og din egen stemme og natur, og kan støtte andre i, at gøre det samme.

At leve og gøre, ud fra hvad der er normalt, betyder som oftest, at følge flokken. Men det er absolut ikke altid det bedste at gøre. Det er langt mere konstruktivt, at finde sin egen natur inden i, og så følge den, hvilket endnu ikke normalt for de fleste mennesker, at gøre.