Derfor skal du lære at passe dig selv!

Takket være mine børn, er jeg netop begyndt at indse, hvor ofte jeg faktisk beder dem om at lytte mere til mig, end til dem selv. Hvor ofte jeg forventer, at de gør det, som jeg siger til dem, og lige præcis når jeg synes, de skal. Hvor ofte at jeg tror, at jeg ved bedst. Hvor ofte jeg beder dem om at tilpasse sig de ydre konventioner, fordi jeg selv har skygger, som jeg ikke er blevet bevidst om og rummet i mig med kærlighed. Og lige nu gør det mig virkelig ked af det og det er svært, ikke at føle skyldfølelse. Selvom jeg også er lettet over, at jeg kunne forstå deres signaler til mig. Fordi jeg netop ønsker, at de vokser op med en stærk forbindelse til deres eget, medfødte indre styresystem, som er direkte proportionel med deres selvværd.

Jeg ønsker, at de er selvstændige børn, som stoler på sig selv og de fornemmelser, de kan mærke, fremfor at være usikre på, om det de nu føler, er rigtigt. Og jo, jeg er en bevidst mor, der støtter meget op omkring deres selvværd og tror på, at mine børn kender deres egen vej. Men hvad sker der i dagligdagen og alle de gøremål, der er hver dag og i de konflikter, vi kan have, fordi vi er tre forskellige mennesker, der nogle gange (ofte) har forskellige behov? Og det er netop her i hverdagen, at jeg skal til at gøre noget andet …

Fordi vores forhold ændrer sig hele tiden, om det nu er små børn, tweens eller teenagere, vi lever sammen med. Fordi vi bliver nødt til at ændre os sammen med dem, hvis vi ønsker, at have det godt sammen. I et ægteskab kan vi blive skilt, hvis vi vokser fra hinanden i relationen, men som forældre bliver vi nødt til at vokse sammen med vores børn, ellers kan de en dag heller ikke se anden udvej, at “blive skilt fra os”, uanset hvor smertefuldt det er for dem. Men vi kan kun være tro mod et andet menneske til en vis grænse, før det indre styresystem vil give så mange smertefulde signaler om, at nu bliver vi nødt til at vælge os selv.

Heldigvis så giver barnet mange signaler om det, hvis deres røde lampe blinker, og tak dit barn for det! Men det er op til os, om vi er i stand til at se det og tager det til os, eller om vi bliver til trodsige børn, der “stadig ved bedst!”

Jeg ved i hvert fald, at nu er det tid til, at jeg skal passe mine egne sager i endnu større grad, og slippe deres mere. At jeg skal stole mere på dem og mindre på hvad jeg måske tror, at de har brug for. At indse, jeg ikke længere er mor til små børn, men til to viljestærke og selvstændige børn, der mere end noget andet, ønsker at lytte til sig selv! Og hvor er jeg dog taknemmelig for det, det er jo vildt fedt! Og jeg vil til gengæld fortsætte med at genskabe den tabte relation, jeg har haft med mig selv, og som jeg er ved at opdage, faktisk er et fantastisk venskab.

– Cecilia

Skal jeg hjælpe dig med at styrke dit forhold med dit barn, blive bevidst om hvorfor dit barn handler, som det gør, eller genskabe kærligheden og venskabet med dig selv? Så læs mere her.