Der er altid en årsag, til dit barns opførsel

Det kan føles dybt frustrerende, når børn reagerer og handler på måder, som vi ikke forstår, og måske selv har lært, at vi ikke må.
 
Men i de situationer, hvor vi umiddelbart har mest lyst til, bare selv, at reagere og impulsen er, at få barnet til at indordne sig under vores regler igen, som vi og som samfund, har sat op, så husk, at et barn gør aldrig noget, uden at der er en årsag.
 
Så i stedet for, kun at fokusere på, hvad barnet har gjort, så overvej i stedet for, hvorfor barnet mon gør, hvad det gør? – Og så plej barnet i dets oprindelige behov, som der er den egentlige grund til, at det måske reagerer udad, såsom med vrede, slår, råber, græder, driller, vil ikke spise, vil ikke sove, taler grimt etc.
 
Der ligger altid et behov bagved, der i virkeligheden handler om, at det mangler, at føle sig set og at føle sig forbundet med dig, så det igen kan føle sig elsket og dermed føle tryghed.
 
Dit barn, er din læremester, og det er i en relation med dig, for at lære dig, hvad ubetinget kærlighed er; som altid og kun handler om, at kunne se bagved handlingen og i stedet se barnet, som det virkeligt er, og med al sin kærlighed til dig.
 
Børn elsker deres forældre så højt, at de hellere vil gøre sig selv forkert, end se, at det er moren og faren, der gør noget forkert, når de råber, skælder ud, tager afstand og er nedladende, uanset hvor velmenende og nødvendigt, vi kan bilde os selv ind, at det er.
 
De skyklapper, bliver vi nødt til at tage af, men vi tør ikke, fordi vi er bange for, at vores hjerte så brister, hvis vi virkelig indser, hvordan det selv føltes for os, da vi var børn og blev overset i vores behov for kærlighed og at blive ubetinget elsket, af vores forældre.
 
Og hvis vi ikke blev mødt i det behov, dengang, så vil vi søge det hele livet, i vores andre relationer, indtil vi en dag forstår, at hvad vi ikke selv fik, må vi nu give os selv:
 

Ubetinget kærlighed, som betyder, at vi rummer os selv, som den, vi er, med al vores uperfekte, perfekthed og lytter til vores hjerte, med hvad det har brug for, af omsorg og pleje. Deri, vil vi kunne komme hjem til os selv og først da, også rigtig hjem til vores barn.

 

Kærlig hilsen
Cecilia
download