De to veje, vi kan vælge imellem

personal_power

Jeg hørte på et tidspunkt fra Abraham-Hicks, et fantastisk eksempel på, hvilket billede vi kan sammenligne det med, når vi vælger kampen fremfor letheden.
At der går den her lille dreng med bare fødder, foran en vej, og den er spækket med glasskår, skarpe sten, huller i vejen, der er mørkt og føles håbløst. Men blot et enkelt skridt ved siden af, er der en sti med blødt græs, blomster og den dejlige varme sol, og vejen føles blid, kærlig og nydelsesfuld. Men nej, siger drengen, jeg vil gå på den her vej, med glasskårene. Du spørger ham, hvorfor han dog ønsker det? Fordi det plejer jeg, siger han. Fordi den vej kender jeg, den vej går de fleste andre, og det gjorde mine forældre også.
Men alt hvad den lille dreng behøver er, at træde et enkelt skridt til siden og i stedet for gå på den vej, som føles som knus, som glæde, som latter, som lethed. Med viden om, at her er han elsket, og aldrig alene!

 
 – Cecilia