Brug billeder, når du taler med børn

En morgen, på vej i skole med to skønne, mindre piger, talte vi om “nøgne” ting, såsom bl.a. pubertet, menstruation og andre naturligheder.

Det førte frem til, hvor vigtigt det er, at turde sige ordene højt, både af følelser og blufærdigheder, og vise os for hinanden ude i dagslyset, som vi virkelig er. Fremfor at gemme noget indeni, i mørket, hvor det kan gøres forbudt, mærkeligt og ensomt.

Brug rigtig gerne enkle billeder og symboler – som her med dagslyset udenfor og mørket/frygten, indeni – når du taler med dit barn om komplekse ting, da det er en verden, som de intuitivt forstår, igennem deres fantasi. Børnene forstår meget lettere, hvad vi så siger og fortæller.

Vi voksne har derfor enormt brug for vores fantasi, så vi kan komme i øjenhøjde med vores børn og også kunne tage de sværere samtaler, fremfor at vi lukker ned for deres fantasi, bl.a ved at lade dem spille i timevis hver dag og se ligegyldige, hjernedøde serier på Netflix o.a.

Eventyrfilm og eventyrhistorier, er en berigende kilde af terapi, der kan bruges i alle aldre, og som har eksisteret i flere tusinde år, før der fandtes psykologer, terapeuter og coaches. Jeg bruger meget eventyrsymboler, uanset om jeg taler med mine børn, kæreste eller klienter, da det ofte er den mest intuitive indgang til hjertet, uden om hjernen.